Handelsbetingelser

Velkommen til Kalejdoskopet. Ved handel på denne hjemmeside accepterer du automatisk nedenstående betingelser. 

Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på kalejdoskopet.dk

Generelt

Vi sender alle varer som pakkepost, det gør det muligt at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen og ved modtagelse bedes du kontrollere pakkens indhold. Er pakken og/eller indholdet beskadiget, når du modtager det, skal du anmelde det til Post Danmark med det samme, eller senest 2 dage efter modtagelsen og returnere varen til os efterfølgende. Kalejdoskopet er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten. Vi pakker altid varerne ind med største omhu, så risikoen for fragtskader minimeres.

Vi tager forbehold for fejl og udsolgte varer.  

Leveringstid

Hos Kalejdoskopet bestræber vi os på en hurtig levering, og alle ordrer afsendes i løbet af 1-2 hverdage. I forbindelse med udsalg skal der påregnes længere leveringstid. Skulle der opstå forsinkelser hos Post Danmark kan Kalejdoskopet dog ikke drages til ansvar. 

Vær opmærksom på, at leverancer til Bornholm og andre småøer i visse tilfælde kan vare op til 3 dage. Varer til levering udenfor Danmark skal koordineres ved direkte kontakt med Kalejdoskopet. Kontakt os på telefon 31319106. Varer til leverance i de fleste øvrige EU lande og lande udenfor EU vil blive sendt med UPS og levering kan vare op til 5 dage.

Returret

Kalejdoskopet yder 14 dages fuld returret gældende fra den dag du modtager dine varer. Varerne skal returneres ubrugte og i samme stand som ved modtagelsen. Pakken skal sendes direkte til vores adresse: Kalejdoskopet, Biskop Svanes Vej 58H, 3460 Birkerød. Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen, vil vi hurtigst muligt overføre købsbeløbet til din konto. Vi tilbagebetaler kun til det kreditkort som varerne er blevet købt med. Dette er for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort. Husk at vedlægge registrerings- og kontonummer til evt. bankoverførsel. Og husk at gemme din postkvittering som dokumentation for at varen er afsendt. Returnering af varer står for egen regning.

Returnering af gaver

Hvis du har modtaget en gave, der er købt på Kalejdoskopet og ønsker at returnere varen, kan vi bytte den til en anden vare af samme værdi. Hvis du derimod finder en vare, der er dyrere har du mulighed for at betale differencen samt de fornødne leveringsomkostninger og få den tilsendt i stedet for. Du kan også vælge at få udstedt et tilgodebevis og bruge det, når det passer dig inden for 1 år. Pengene kan desværre ikke refunderes til andre kreditkort end det, der har betalt gaven i første omgang.

Reklamationer

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet.

Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.

Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer kontakt venligst Kalejdoskopet på tlf. 31319106 eller mail: kontakt@kalejdoskopet.dk

Kalejdoskopet dækker ikke de fragtomkostninger der måtte være i forbindelsen med en reklamation. 

Udsolgte varer

Hvis en vare, som du er interesseret i, skulle være udsolgt, har du ligeledes mulighed for at kontakte os på kontakt@kalejdoskopet.dk. Du vil blive informeret om muligheden for en opskrivning på vores venteliste, om en evt. genbestilling eller blive tilbudt en tilsvarende vare, som kunne have din interesse. 

Betaling

Hos Kalejdoskopet kan du betale med betalingskort som VIS/Dankort, VISA, MASTERCARD og MobilePay. Betaling vil først blive trukket på kortholders kort, når varen afsendes.

Alle priser hos Kalejdoskopet er angivet i DKK og er inklusive 25% moms, medmindre varen er til et ikke EU land. Se afsnittet med TOLD OG MOMS.

Sikkerhed

Sikkerheden hos Kalejdoskopet er i top, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Med andre ord, er det kun PBS, der har adgang til dine data. Hverken Kalejdoskopet eller andre uvedkommende har mulighed for at se de data, der udveksles ved køb. Hos Kalejdoskopet er dine personlige kontaktoplysninger 100% fortrolige, og vi garanterer, at ingen andre kan få adgang til dem.

Told og moms

Bestiller du fra et EU-land betales der dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed. Varer, som sendes fra Kalejdoskopet.dk kan ikke sendes som en gave til lande uden for EU, i et forsøg på at unddrage sig lokal told og afgifter. 

Bestiller du derimod fra et land udenfor EU, kan der blive påført lokale skatter og told som vi ikke kan drages til ansvar for, men til gengæld fratrækkes dansk moms. Hvis dette er tilfældet vil du blive kontaktet af fragtfirmaet. Vær opmærksom på, at dette kan forsinke forsendelsen en del, da varerne bliver holdt tilbage i tolden. Det er derfra dit ansvar at tage kontakt til fragtfirmaet og betale de påførte meromkostninger.